Træningsformer i Straightness Training

8 jun. 2023Hesteforståelse, Straightness Training, Træn din hest bedre

Hvordan bruger jeg de forskellige træningsformer til at træne en hest?

Jeg bruger fem forskellige træningsformer når jeg træner en hest. Groundwork, Liberty, Longering, Work in Hand og Ridning.

Trin 1: Start fra jorden

Med Straightness Training starter træningen af en hest altid med Liberty og Groundwork.

Er det en unghest, tager det mindst et halvt år at udvikle disse to træningsformer, så hesten lærer at kommunikere med et menneske, og lærer at bøje sig til begge sider og gå på en cirkel.

Også med ældre heste, der allerede er blevet redet, går vi tilbage til det grundlæggende, og starter fra jorden, så rytteren kan lære at observere hestens naturlige asymmetri og dermed kan være med til at hjælpe hesten til en bedre balance uden den tilføjede ekstra vægt af en rytteren.
Også seniorheste og heste med tendens til slidgigt vil have stor gavn af at blive arbejdet på jorden.

I Groundwork lærer hesten at flytte sit tyngdepunkt tilbage og rundt i sin krop alt efter de ‘cues’ vi giver i træningen. Alle dressurøvelser, fra versade til levade kan indlæres og trænes i Groundwork.

Liberty træning bruge jeg i begyndelsen af hestens uddannelse for at opbygge tillid og et godt partnerskab. Det kan også indgå i genoptræning af en hest efter en skades periode. Jeg bruger det også som start og  afslutning af en træningstime, og ind imellem svære øvelser, som pause og frihed for hesten.

Straightness Training (ST) er vejen

Formålet med at bruge Liberty træning i starten er at skabe et godt forhold, og en bedre forståelse mellem rytter og hest, og derved øge hestens motivation til at vælge at være sammen med os.

Formålet med Groundwork er at du kan træne hesten i at flytte sit tyngdepunkt, OG at du selv kan observere din hest imens det sker. Så du lærer at se forskel på ubalance og balance.

Senere, når du har nået de højere niveauer i Groundwork, kan du og din hest også begynde at lave sidebevægelser og skabe samling og bæring både i Liberty og i Work in Hand. Målet for hvad DU skal lære ved Liberty træning er at ‘Less is More” og at rafinere din cues så du kan bruge færre og færre hjælpemidler og udstyr, også til de sværre samlende øvelser.

Longering bruger jeg først når hesten er i stand til at holde sin balance og sit tyngdepunkt tilbage mod de stærke bagben i Groundwork og Liberty. For først da er hesten klar til at tage ansvar for sin egen sunde balance i longeringen.

Straightness Training (ST) er vejen

Hvert trin er vigtig

For at opnå det bedste resultat, både når det gælder hestens fysiske balance og dens mentale balance, så er det vigtigt at arbejde varieret. Brug alle træningsformer på skift, så din hest oplever at hver dag er lidt anderledes end den foregående.

 

Hestevisdom og hesteforståelse - onlineprogram

Trin 2: Work in Hand

I Work in hand tager man det næste skridt på vej mod ridningen, ved at tilføje to tøjler, men stadig uden den ekstra vægt af rytteren. Hænderne er placeret nærmere ‘ridepositionen’ og de to tøjler giver mulighed for at arbejde med både en udvendig og en indvendig tøjle.

Din egen placering er længere tilbage ved hestens skulder, hvor du i Liberty og Groundwork er placeret ved hestens kæbe, når I går sammen.

I Work in hand kan vi øve alle laterale bevægelser og arbejde med alle seks grundlæggende øvelser til at styrker og smidigøre hesten, stadig uden rytterens ekstra vægt.

Disse grundlæggende øvelser skal forbedre hestens fleksibilitet, smidighed, styrke og koordination og dermed forberede hesten til ridning.

Straightness Training (ST) er vejen

Trin 3: Ridning

Når hesten er blevet stærkere og mere smidig ved at lave Groundwork, Longering og Work in Hand kan du begynde at forberede hesten til ridning.

Med en ung hest vil dette blive gjort med en træner som hjælper fra jorden, ved at give de cues som hesten kender fra den forberedende træning i Groundwork. Når unghesten har vænnet sig til rytteren og den nye ekstra vægt samt at skulle modtage alle cues fra sadlen kan longen tages af.

Med en ældre hest kan du ved at arbejde med den fra jorden af opleve at komme tilbage på sporet med ridningen. Du vil opleve hvordan arbejdet fra jorden har forbedret hans balance, styrke, smidighed og koordination.

Trin 4: Følg det logiske system af øvelser som bygger ovenpå hinanden

Når hesten begynder at kunne bære rytteren, vil den videre træning tage flere år for at bygge styrke, smidighed, balance og bæring. Det handler om at forbedre og udvikle hesten gradvist i både krop og sind.

Alle træningsformer skal til stadighed øves, fordi helheden derved vil blive større end summen af de enkelte dele.

Hver øvelses-del vil tilføje en anden dimension til en øvelse, og alle træningsformerne styrker hinanden.

Du vil blive overrasket over at opleve de fordele, alle træningsformerne giver hinanden, mens du samtidig oplever en dejlig vokende harmoni mellem dig og din hest.

Vil du vide mere, så er chancen her nu?

Kunne du tænke dig at blive bedre til at træne din hest, og bedre til at kommunikere med din hest, så meld dig til mit kommende onlinekursus:
“SKAB BALANCE OG BÆRING BAGFRA” 
Der er stadig få pladser tilbage.

Skriv til hestevisdom

Kontakt mig hvis du vil vide mere om kurserne, kunne tænke dig at få undervisning og blive en bedre træner for din hest, eller noget helt tredje!

Du er altid velkommen til at skrive.

3 + 4 =